Grundejerforeningen for Jyderup Lyng






   Historie 

Strandlyst.

Det var trist da vi d. 14-09-2020 kunne konstatere at Strandlyst var brændt ned til grunden. Strandlyst har for mange af os været et sted, hvor vi er kommet gennem tiderne, og det har været en fast bestanddel i vores område helt tilbage til den spæde start i 1930-erne. Mange af grundejerforeningens generalforsamlinger er blevet afholdt på Strandlyst, så det er noget af vores områdes identitet der er forsvundet.


























Nu har Strandlyst jo ikke altid været det samme, men stadig var det en del af vores område.

At Strandlyst har betydet meget for en del af vores nuværende ejere er kommet klart frem via de bemærkninger og historier som er kommet os for øre.

Her skal blot nævnes et par stykker.

En af vores  sommerhusejere fortæller så levende om de amatøraftener der blev holdt på Strandlyst, hvor hun selv var oppe og synge og ofte blev kåret som den bedste.

Præmien var en omgang gratis smørrebrød til det bord hvor vinderen sad. Dette bevirkede at de unge mennesker satte borde sammen for at få del i de gratis glæder. Det varede ikke længe før præmien blev lavet om til røde pølser.

Udover sangaftener blev der holdt folkedanseaftener. Trylleshows m.m.

En anden sommerhusejer fortæller :

Jeg husker dengang vi tre børn og mine forældre om søndagen blev inviteret på smørrebrød af min farmor. Vi blev betjent at den altid venlige og smilende tjener Jensen, iført smoking - og stritører.
I bageriet i den nordligste ende købte vi børn næsten hver sommermorgen nybagt, lunt landbrød hos den fregnede, rødblonde også venlige dame. Dette satte vi til livs hjemme i sommerhuset efter morgenbadet med en glubende appetit.

Der er ikke spor tvivl om, at der er mange der har gode minder fra Strandlysttiden.

Det gamle iskagehus som var starten på Strandlyst kan stadig ses. Det står på en grund ovre på Mogens Heeringsvej, så det og minderne er hvad vi har tilbage.

Hvad der nu skal ske på Strandlystgrunden er en anden historie. 

Hvis du ønsker at læse lidt mere om Strandlyst gennem tiderne, så kig i bogen Jyderup Lyng.


På denne side kan du finde følgende indlæg:


Strandlyst.


Glimt fra gamle dage.


Næsholm Borgruin et besøg værd.


Ferieloven fylder 75 år



Glimt fra gamle dage.


Det er ikke noget nyt at tingene ikke er som i gamle dage, men et kik i fotoalbummet giver dog stof til eftertanke.

Vi er tilbage til engang i 1930-erne, og på nedenstående fotos ses strandengen et sted mellem vej 9 og vej 10. I påsken 1930 var der tid til lidt sejlads med tømmerflåde. I den våde periode var det den eneste mulighed for at komme "tørskoet" ned til vandet. Senere blev der lavet en smal bro over vandet, ca. ud for Rylen, og en del af vores grundejere kan huske at de har ligget på denne bro og fanget haletudser.

















Toiletforholdene var også anderledes, spanden skulle tømmes enten ved fælles indsats eller ved at Lortekaj kom og udførte dette arbejde.

















Efter endt ophold i sommerhuset skulle man hjem igen, og det foregik pr. hestevogn til stationen i Vig eller Asnæs.






















Ja meget har forandret sig.

Ovenstående fotos er stillet til rådighed af Hanne og Stig Norrbom.








Næsholm Borgruin et besøg værd.


Der har siden 2008 været arbejdet på at genetablere såvel Nygård Sø som pælebroen der i gammel tid førte over til Næsholm Borgruin.

Anlægget blev færdigt i efteråret 2013 og vandet er så småt begyndt at stige i den genetablerede Nygård Sø. Man regner med det  vil tage et par år før vandet har nået det ønskede niveau.


I foråret 2015 er vandet steget pænt og området fremstår som vis på nedenstående fotos.

Det er Naturstyrelsen Vestsjælland, Odsherred Kommune og Odsherred Kulturhistoriske Museum der har stået for opgaven som er støttet af A. P. Møller Fonden.

Du kan læse mere om projektet på http://www.apmollerfonde.dk/projekter/nygaard-soe.aspx

Ferieloven fylder 75 år.

 

En væsentlig årsag til at vi kan nyde vores sommerhuse så meget i ferierne, som vi kan i vore dage, skyldes Stauning-regeringen i 1938, og indførelsen af den første ferielov.












 












En af hovedkræfterne ved gennemførelsen af denne ferielov var daværende socialminister Ludvig Vilhelm Christensen.

Ludvig Vilhelm Christensen var en af de tre brødre der i 1919 startede Trebo, på vej 7.

 

I anledning af 75 året for den første ferielov, har Arbejdermuseet i Rømersgade en udstilling under titlen.

 

Ferie Ferie Ferie

 

Udstillingen består af en masse avisartikler, billeder mm, deriblandt også selve loven underskrevet af Ludvig Vilhelm Christensen. Hele fritidskulturens historie gennemgås op til i dag. På udstillingen er der også en montre med en model af Blokhuset som lå på vej 8 på den nederste grund. Den grund hvor Papyrus i dag ligger.

 

 












Forklaringen til dette er, at mange fagforeninger i 1930-erne etablerede feriehuse, som deres medlemmer og ansatte havde mulighed for at leje/låne, og en af disse var Guld-, Sølv, og Elektropletarbejdernes Fagforbund, som 1930 købte grunden og opførte Blokhuset.

 

Udstillingen på Arbejdermuseet er åben frem til d. 31-12-2013.

 

På Odsherred Lokalarkivs hjemmeside findes der flere billeder af Blokhuset.