Plejeplan for strandengen.

Beskrivelse af den ønskede tilstand og forslag til pleje af Strandengen ud for vejene 7-10 ved Jyderup Lyng

2006

Indledning

Grundejerforeningen for Jyderup Lyng har ved generalforsamlingen den 11. juli 2004  nedsat en arbejdsgruppe, der skal udarbejde forslag til pleje af området ud for vej 7-10 kaldet ”Strandengen”.  Der har gennem årene været delte meninger, grundejerne imellem, hvordan strandengen skal se ud, så den primære opgave for arbejdsgruppen har været at definere forslag til hvordan, områdets udseende skal være, og efterfølgende udarbejde et forslag til, hvordan området fremover holdes for at opnå dette udseende.

Naturfredningsloven

Strandengen ud for grundejerforeningens område er fredet efter Naturfredningsloven. Det betyder, at strandengen aldrig vil kunne bebygges, og at naturområdet skal bevares i den nuværende tilstand. Hele den fredede strandeng ud for vore veje udgør ca. 5 ha (ca. 10 tdr. land) og tilhører Grundejerforeningen for Jyderup Lyng.

Ifølge fredningsaftalen fra 1978 blev det bl.a. tilkendegivet, at fredningsmyndighederne  (nu Vestsjællands Amt) har ret til uden udgift for og efter forudgående meddelelse til de pågældende ejere at udøve landskabspleje til forbedring af områdets rekreative muligheder og til sikring af flora, fauna og klitformationer.

Fredningsmyndighederne vedligeholder de i området naturligt dannede stier. Stierne må ikke udrettes, udvides eller ændres på anden måde. Det fredede områdes nuværende tilstand må i øvrigt ikke ændres ved f.eks. afgravning, påfyldning, plantning, bebyggelse eller andre foranstaltninger, der kan ændre landskabets karakter. ( ”Jyderup Lyng” 2002 af Ebbe Holmboe).

Vedtægt for Grundejerforeningen for Jyderup Lyng.

§1. Foreningens formål er at varetage grundejernes interesser vedrørende de fælles rettigheder over vej- og strandarealer, samt varetage deres interesser i alle forhold over for tredjemand og myndigheder, særlig med hensyn til vejenes vedligeholdelse og grundejerforeningens landvindingsret. Foreningen kan samarbejde med andre foreninger eller institutioner.

Samarbejde med amtet om pleje af strandengen.

Siden 1994, hvor emnet blev drøftet grundigt på generalforsamlingen, har grundejerforeningen samarbejdet med amtet om pleje af strandengen.  Grundejerforeningen fik i september 1994 tilladelse fra amtet til at tage fat på opgaven med pleje af strandengen på nærmere betingelser.

I samarbejde med Trundholm kommune og under vejledning af amtets biologer har grundejerforeningen siden sørget for, at strandengen ud for vort område er blevet holdt fri for uønsket opvækst, så det på den måde er sikret, at arealet ikke springer i skov.

I øvrigt kan man allerede i et referat fra generalforsamling i 1959 læse, at medlemmerne også dengang mødtes på strandengen for at rydde uønsket bevoksning (Ebbe Holmboe).

Naturtilstanden på fællesarealet ved vej 7 – 10 Jyderup Lyng.

Beskrivelse af naturtilstanden og dens udvikling.

Udarbejdet af skov- og landskabsingeniør Jørgen Stoltz den 22. maj 2005.

Fra stranden ved Sejerøbugten og ind til fritidshusbebyggelserne opleves en række natur- typer i stadig forandring på grund af landtillæg mod kysten, landhævning, næringsberigelse og tilgroning.

Naturtyperne kan i dag benævnes som. flg.:

Forstranden med stedvis opskyllet tang med næringskrævende og salttolerante pionær-

planter. Herefter kommer en om end beskeden klit. Denne klit vil naturligt have tre forskellige plantebælter: Forrest mod havet den hvide klit med marehalm, strandkvik og hjælme. Herefter kommer den grønne klit som er karakteriseret ved en række planter som nyder godt af kalk fra knuste muslinger og næring fra havet. Her kan nævnes arter som: Alm. Stedmoderblomst, Torskemund, Smalbladet Høgeurt. Længere inde er disse næringsstoffer vasket ud af sandet og her findes den grå  klit. Her kan nævnes arter som: Blåmunke, Gul Snerre, og bregnen Engelsød. Den sjældne plante Klæbrig Limurt er ved at etablere en lille bestand i områdets sydlige ende.

Bag den grå klit dannes på længere sigt klithede med rensdyrlav, revling og hedelyng. Denne klithededannelse er netop her under en meget flot og spændende udvikling.

Det specielle ved området er at kystten er under konstant udbygning i Sejrøbugten. Derfor ser man klitdannelsen gentaget som volde 5-6 gange indtil der kommer en fugtig lavning. Her er der for ca. 100 år siden blevet dannet en strandsø i stil med de laguner der ses bag Korevlerne. Strandsøer skifter fra at være salte til med tiden at blive ferske når de ikke mere står i forbindelse med havet eller bliver overskyllet heraf.

I denne inderste fugtige strandrørsump har et strandkrat været under udvikling. Det har været holdt nedskåret. De fremspirede stødskud viser, at der findes pil, bævreasp, birk samt hybenrose. Strandkrattet vil, såfremt det får lov at udvikle sig, bredde sig og ændre karakter til skov bestående af birk, røn, eg, og fyr.

Området trues af tilgroning dels af pil i de våde områder men især af den indførte hybenrose Rosa rugosa. Den breder sig i såvel det våde som det tørre miljø, hvor også skov- og bjergfyr villigt sår sig selv. Især hyberosen fortrænger de vilde blomster og forarmer dermed områdets artsrigdom af planter, insekter og dyreliv.

Rosenkrattet er allerede forsøgt holdt i ave ved slåning, hvilket bør forsætte indtil evt. alterna- tive bekæmpelsesformer findes. Det er vigtigt at det afslåede materiale rives sammen og fjernes. Nye rodudløbere bør årligt trækkes op evt. ved hjælp af en gravegreb, således at rosenkrattet ikke breder sig yderligere. 

Det er en landskabelig gevinst at krattet er ryddet.  Det har sikret udsigt over Sejerøbugten og vil muligvis skabe et rigere plante- og ikke mindst dyreliv i de våde områder. Når strandrørsumpen holdes slået i partier, dannes der eng og åbne vandhuller, hvilket tilfører yderligere to naturtyper som er trængte i den danske natur, idet de er betingede af kulturpåvirkning i form af slåning eller afgræsning.

I engen vil blandet andet orkideen Plettet Gøgeurt trives. Den findes enkelte steder på arealet, hvor den desværre bliver gravet op selvom den er fredet. Desuden findes den langt mere sjældne orkidé Sumphullæbe i overgangen mellem rørsump og eng. Af hensyn til blandt andet sangfugle bør en del rørsump og evt. pilekrat bevares som element i området. I rørsumpen findes endvidere vidt udbredt den lille bregne Slangetunge.

Forslag til plejeplan og handlingsplan.

Arealet inddeles i 5 områder:

1. Den hvide, den grønne og den grå klit samt klitheden. 

2. Den fugtige strandrørsump, der er det lavtliggende areal tæt ved bebyggelsen.

3. Eng og overdrev, der er de skrånende arealer på begge sider af strandrørsumpen 

4. Stierne ned til stranden og stierne på tværs af arealet.   

5. Vejene og deres sammenhæng med strandarealet.

1. Den hvide, den grønne og den grå klit samt klitheden. 

Fremtoning: Området skal bevare sin naturlige lave vegetation som er karakteristisk for

klitområder (Jf. Jørgen Stoltz) med bl.a. med revling og lyng. Enkelte karakteristiske fyr og ene bør fremtræde som solitærplanter.           

Pleje: Hybenroser samt anden uønsket bevoksning fjernes hvert andet år.

Tidspunkt for plejen: Arbejdet udføres i perioden september – december.

Bortskaffelse af afskårne beplantning: Afbrændes eller bortkøres senest ultimo december.

2. Den fugtige strandrørsump.

Fremtoning: Tagrørerne skal være dominerende dog med enkelte grupper af pilekrat.

Pleje: Tagrør og træagtig beplantning skæres ned hvert andet år.

Tidspunkt for plejen: Arbejdet udføres i perioden september – december.

Bortskaffelse af afskårne beplantning: Afbrændes eller bortkøres senest ultimo december.

3. Eng og overdrev.

Fremtoning:  Området skal være rigt på blomstrende urter i et lavt græsdække. Græs og høje urter må ikke blive dominerende.

Pleje: Højt Græs og høje urter slås årligt med et skærende redskab. 

Tidspunkt for plejen: Arbejdet udføres i perioden september – december.

Bortskaffelse af afskårne beplantning: Afbrændes eller bortkøres senest ultimo december.

4. Stierne ned til stranden og stierne på tværs af arealet.

Fremtoning: Stierne skal ligge hen med en lav, naturlig vegetation.

Pleje: Hovedstierne til stranden samt den tværgående sti langs bebyggelsen skæres fri for tagrør hvert år.

Tidspunkt for plejen: Arbejdet udføres inden Skt. Hans.

Bortskaffelse af afskårne beplantning:  Fjernes fra stierne og bortkøres straks.

5. Vejene og deres visuelle sammenhæng med strandengen.

Fremtoning: Fra vejene skal der være mulighed for at få visuel kontakt med himmel, hav og strandeng.

Pleje : Vejene skal på den nederste strækning mod strandengen være friholdt for bevoksning,  der skal skæres af og fjernes

Tidspunkt:  Grundejerne bør én gang årligt efterse om deres beplantning er til gene for den

ønskede fremtoning. 

Bortskaffelse af den afskårne beplantning: Foretages beskæringen i perioden september – december kan den afskårne beplantning blive afbrændt eller fjernet sammen med materialet fra strandengen

Arbejdsdag for grundejerne.

Den sidste lørdag i oktober vil fremover være arbejdsdag på strandengen, hvor det vil være muligt for alle grundejerne at hjælpe til med vedligeholdelsen af fællesarealerne.