Grundejerforeningen for Jyderup Lyng






Referat fra 2014

20.07.2014


Referat af Ordinær Generalforsamling 2014


Generalforsamlingen afholdtes d. 13. juli på ”Strandlyst”. Formanden, Kirsten Piper, bød velkommen.


Vi har desværre mistet et medlem i det forgangne år; Alice Schaarup Sørensen, Vej 10.


Ad 1: Ebbe Holmboe blev valgt til dirigent, og han konstaterede, at generalforsamlingen var indvarslet i overensstemmelse med foreningens bestemmelser herom, samt kravene i vedtægten om tidspunkt, sted for afholdelsen og dagsorden for generalforsamlingen var

opfyldt. Formanden oplyste, at der ikke inden den vedtægtsmæssige frist, var indkommet forslag fra medlemmerne.


Ad. 2: Formandens beretning

Årets begivenhed må siges at være stormene; især stormen ”Bodil” satte sit præg på vores område med mange væltede træer. Men det var strand og eng, der var mest berørt af stormen med meget vand og efterfølgende bunker af tang. Det var svært at tro, at naturen kunne klare at give os en strand med sand tilbage inden sommersæson. Forunderligt nok blev tangen langsomt dækket af sand og fremstod allerede i foråret ret pæn.


Hærværk og indbrud har heldigvis været på et meget lavt niveau.


Vores berøringsflade til Odsherreds Kommune omkring plejen af vores eng er fortsat til Natur & Miljøafdeling og stadig med et positivt og godt samarbejde.


Bestyrelsen har arbejdet løbende med sædvanlige emner omkring veje og eng . Der er orienteret skriftligt om dette i forbindelse med indkaldelse til generalforsamling.


Ad 3: Vejene, jævnfør bilag A

I henhold til beslutning på generalforsamlingen er alle vores veje i lighed med 2013 blevet gennemgået, og huller er repareret. Omkostningerne i året ligger inden for det på generalforsamlingen vedtagne beløb.


I forbindelse med byggeprojekter holder bestyrelsen kontakt til vedkommende grundejer. Ved særligt slid på veje i forbindelse byggeprojekt og kørsel med tunge køretøjer vil udbedring af vejen påhvile den enkelte bygherre/grundejer. Vej 9s øverste del er fx ganske hullet efter kørsel med store biler. Et medlem af grundejerforeningen foreslog, at hullerne blev udbedret med dræn for at sikre afløb for regnvand sådanne steder; bestyrelsen vil drøfte forslaget.


Vi må erkende, at en del af årsagen til vejenes slid er, at vi alle er henvist til at køre i de samme spor på vejene, fordi der stadig alt for ofte er tale om en manglende beskæring af beplantning ud til vejene.


Det blev af et medlem påpeget, at grus- og stenbunkerne nogle steder ikke blev anvendt.



A2: Beskæring af bevoksning ved vejene, jævnfør bilag A2

Vi har i flere år – og vil også gøre det nu - appelleret til en bedre klipning og beskæring ud til vore veje. På den baggrund besluttede vi i 2013 et tiltag, hvor grundejerforeningen aktivt og økonomisk deltager i beskæring langs vejene. Der blev således vedtaget at igangsætte et forsøg med beskæring langs veje, styret og betalt via vores grundejerforening. Således at der blev beskåret på veje startende fra havet op til tværveje.


Vi gennemgik vejene sammen med Brian Jensen. Bestyrelsen løb dog ind i en klage fra en grundejer, der mente, at vi beskar uden tilsagn og ikke efter gældende regler. Vi har undersøgt reglerne nøje, og vi må ikke skære af grene, der gror på træer med rodfæste inde på den enkelte grundejers parcel. Vi har derfor ikke fået så tydeligt en effekt af beskæringen, som først tænkt.


Det er bestyrelsens oplæg, at vi skal fortsætte dette tiltag, men for fremtiden kun med et klart tilsagn fra de enkelte grundejere. Arbejdet skal gennemføres med stor respekt for helhed og udseende; ikke blot en massiv beskæring i lige linje. Derfor kan det også i nogle tilfælde være pænest, at en gren skæres ind til stammens selvom denne sidder på et træ på grundejerens område; strittende stumper grene pynter jo ikke.


Der udspandt sig en drøftelse af, hvorvidt bestyrelsen skal fortsætte med projektet. En enkelt gav udtryk for, at resultatet synes ikke at være de 14.000 kr. værd, som det har kostet i 2013; mens andre påpegede, at beskæringen netop er gennemført, så den ikke skulle ses som en iøjefaldende og grov beskæring. Andre udtrykte ønske om, at grundejerforeningen kunne betale for en bortkørsels-ordning, således at det kvas, den enkelte selv skærer af lang vejen, blev fjernet; men indvendingen herimod var, at vi så ikke kan forhindre, at der bliver lagt andet grenaffald ud, der ikke stammer fra vejbeskæring. Pengene er således bedst givet ud på selve beskæringen.


Bestyrelsen mener at vide, at der findes et kort over vejenes bredde og placering, og bestyrelsen vil søge at fremskaffe det. Den enkelte grundejer ved ikke altid, hvor skellet går, så de kan risikere at blive forbavsede eller utilfredse, når de erfarer, hvor meget der kan faktisk skæres.


Punktet sluttede med en afstemning om, hvorvidt vi i det kommende år skal fortsætte ud fra samme model for et beløb på 20.000 kr., og hvor indsatsen koncentreres om vejene fra tværvejen og op til Lyngvejen. Dette blev vedtaget.


A1: skiltning på veje

Efter megen polemik og kontakt til myndigheder står det nu klart, at der kun er lovlig mulighed for at opsætte skiltet ” Ballonpige ”. Denne tilladelse har vi gældende for alle vore 4 veje. Skiltet er allerede sat op på vej 10. Det fremstod dog ikke tydeligt for bestyrelsen, om Vej 7, 8 og 9 ligeledes ønskede dette skilt sat op. Spørgsmålet drejer sig om effekt af skiltning kontra ”skilte-forurening”.


Der blev afholdt afstemning pr. vej (almindelig flertal blandt de fremmødte), og resultatet blev:

            Vej 7:  Ønsker ikke ”Ballonpige”

            Vej 8:  Ønsker ”Ballonpige”         

            Vej 9:  Ønsker ikke ”Ballonpige”

Privat opsatte skilte er ikke bestyrelsens ansvar.

En beboer på Vej 11 har angiveligt en gammel ret til at have postadresse på Vej 10, men har nu i forbindelse med nybyggeri også etableret til Vej 10. Formanden har uden held søgt at overtale beboeren til at blive medlem af vores grundejerforening og dermed bidrage til vejenes vedligeholdelse.


Ad 4: Strandengen, jævnfør bilag B


a. Vedr. gennemført arbejde på engen efterår 2013 / forår 2014

Der er gennemført en slåning af sivområdet ud for Vej 7-10. Vi har gentaget samarbejde med Peter Fischer, Hønsinge Maskinstation efter anbefaling fra naturvejleder Jørgen Stoltz, Silva Danica.  Arealet slås med en let maskine, og efter tørring og sammenrivning er det slåede materiale presset til baller, der er afhentet. Denne beskæring i sivområdet har efterladt ” øer ” med tagrør.


Vi finder, at denne løsning og effekt på området har været meget tilfredsstillende. Vi finder det en stor lettelse, at maskinen har kunnet samle og presse det afskårne materiale; andre år har det været hårdt arbejde manuelt at skulle rive dette materiale sammen. Stier er slået forår 2014.


Forsamlingen udtrykte tak til Flemming for et stort arbejde med at fjerne hybenroserne.


Som tidligere år har vi haft positiv dialog med og hjælp fra:

- Odsherred Kommune – Natur og Miljø: Rådgivning og økonomisk tilskud

- Odsherred Kommune – Jobcenter: Slåning af hybenroser i klitområde


Vi takker dem, der deltog i arbejde på ”fælles arbejdsdag”. Hybenroserne skal der mere fokus på ved vores næste fælles arbejdsdag.


¤


Ud fra den plejeplan, vi har vedtaget på generalforsamling i 2006, fortsætter vi arbejdet på engen i det kommende år. 


Fælles arbejdsdag vil finde sted en  LØRDAG DEN 27. september

Bestyrelsen vil satse på fælles bespisning.


     

Ad 5: Kassereren, Henning Lektonen, fremlagde regnskabet, bilag C, som blev godkendt med akklamation.


Ad 6: Bestyrelsen foreslog at bibeholde kontingentet på de nuværende 550 kr.  Dette blev

vedtaget.


Medlemmer, der betaler af kontingent over betalingsservice, anmodes om at huske at påføre vejnavn + husnummer på girokortet. (Det kan ellers undertiden være svært at se, fra hvilket hus en betaling kommer).



ad 7: Kassereren fremlagde budgettet for 2015, som blev vedtaget.


Ad 8: Bestyrelsesmedlemmerne Flemming Sklander og Henrik Lau Nielsen var på valg; begge modtog genvalg. Bestyrelsesmedlem (siden 1993) og hidtidig formand (afløste Sven Bundesen i år 200), Kirsten Piper, der også var på valg, havde tilkendegivet, at hun ikke ønskede genvalg. Som nyt bestyrelsesmedlem valgtes Hans Ole Svendsen, Vej 8, nr. 15.


Birgitte Elle takkede Kirsten Piper for en mangeårig indsats.


Ad 9: Revisor Torben Erichsen, Vej 7, nr. 9 blev genvalgt sammen med revisorsuppleant Kurt Larsen, Vej 10, nr. 7.


Ad 10: Vagtmanden Knud Asbjørn ønsker ikke at fortsætte. Der vil blive arbejdet på at finde en ny person til opgaven, og der vil blive sendt besked ud om, hvilken løsning der findes.


Ad 11: Eventuelt


Tak fra Ole Asmussen til de mange grundejere, der støttede familien, da huset ”Grønhøj” sidste år brændte.


Xenia Griege talte varmt om Alice Schaarup Sørensen og foreslog et minuts stilhed. Hun takkede også formanden for indsatsen.


Allan Griege udtalte sin tak til Strandlyst ejer for den gode udvikling af restauranten.



Dirigent: Ebbe Holmboe



Referent:Birgitte Elle


Efter generalforsamlingen mødtes bestyrelsen og konstituerede sig selv, jævnfør

vedtægtens § 9, med Henning Lektonen som ny formand.



Bestyrelsen:

Birgitte Elle, Vej 7, nr. 8

Henning Lektonen, Vej 7, nr. 16, formand

Henrik Lau Nielsen, Vej 10 nr. 33

Flemming Sklander, Vej 9, nr. 11

Hans Ole Svendsen, Vej 8, nr. 15 (nyvalgt).



Klik her for at gå tilbage.
























































































































































Gå til toppen af siden.




Denne side er opdateret d.07-09-2014.

Webmaster:  Flemming Sklander