Grundejerforeningen for Jyderup Lyng






Historie

Næsholm Borgruin et besøg værd.


Der har siden 2008 været arbejdet på at genetablere såvel Nygård Sø som pælebroen der i gammel tid førte over til Næsholm Borgruin.

Anlægget blev færdigt i efteråret 2013 og vandet er så småt begyndt at stige i den genetablerede Nygård Sø. Man regner med det  vil tage et par år før vandet har nået det ønskede niveau.


I foråret 2015 er vandet steget pænt og området fremstår som vis på nedenstående fotos.

Det er Naturstyrelsen Vestsjælland, Odsherred Kommune og Odsherred Kulturhistoriske Museum der har stået for opgaven som er støttet af A. P. Møller Fonden.

Du kan læse mere om projektet på http://www.apmollerfonde.dk/projekter/nygaard-soe.aspx

Ferieloven fylder 75 år.

 

En væsentlig årsag til at vi kan nyde vores sommerhuse så meget i ferierne, som vi kan i vore dage, skyldes Stauning-regeringen i 1938, og indførelsen af den første ferielov.












 












En af hovedkræfterne ved gennemførelsen af denne ferielov var daværende socialminister Ludvig Vilhelm Christensen.

Ludvig Vilhelm Christensen var en af de tre brødre der i 1919 startede Trebo, på vej 7.

 

I anledning af 75 året for den første ferielov, har Arbejdermuseet i Rømersgade en udstilling under titlen.

 

Ferie Ferie Ferie

 

Udstillingen består af en masse avisartikler, billeder mm, deriblandt også selve loven underskrevet af Ludvig Vilhelm Christensen. Hele fritidskulturens historie gennemgås op til i dag. På udstillingen er der også en montre med en model af Blokhuset som lå på vej 8 på den nederste grund. Den grund hvor Papyrus i dag ligger.

 

 












Forklaringen til dette er, at mange fagforeninger i 1930-erne etablerede feriehuse, som deres medlemmer og ansatte havde mulighed for at leje/låne, og en af disse var Guld-, Sølv, og Elektropletarbejdernes Fagforbund, som 1930 købte grunden og opførte Blokhuset.

 

Udstillingen på Arbejdermuseet er åben frem til d. 31-12-2013.

 

På Odsherred Lokalarkivs hjemmeside findes der flere billeder af Blokhuset. 


På denne side kan du finde følgende indlæg:


Næsholm Borgruin et besøg værd.


Ferieloven fylder 75 år








































































































Gå til toppen af siden.


Denne side er sidst opdater d. 12-12-2019

Webmaster Flemming Sklander